Handelsbetingelser

LEJE AF STAND
Du kan leje en stand i Butik Loppen eller på www.butikloppen.dk – når du booker på hjemmesiden har du betalt for din stand, men som kunde skal man altid oprettes i butikken for at kunne printe labels. Lejen betales forud, se priserne under “BOOK EN STAND”. Der afregnes 15% af omsætningen på din stand i kommission. 1 uge er 7 hele dage – dvs. hvis du starter din lejeperiode mandag er den sidste dag i din lejeperiode søndag. Du må opsætte din stand dagen før din lejeperiode starter, fra kl. 15.00. Din stand skal nedtages den sidste dag i din lejeperiode og standen skal være ryddet senest kl. 15.00. Se evt. din folder samt faktura som du fik udleveret da du blev oprettet. Hvis ikke du har tømt din stand rettidigt, opkræves et gebyr på 149 kr. Vi forbeholder os retten til at fakturerer dig for eventuelle omkostninger ved bortskaffelse af dine varer. Der er 14 dages fortrydelsesret på standleje som er booket på hjemmesiden. Der er ikke fortrydelsesret på standleje som er booket og betalt direkte i butikken.

STANDEN
Varer må kun placeres på selve standen – varer der placeres på gulvet foran eller ved siden af standen uden forudgående aftale vil blive fjernet. Hvis labelsene ikke er fastsat korrekt på varen iht. Butik Loppens anbefalinger, er der stor sandsynlighed for at labels vil falde af. Disse varer vil blive udstillet i butikken, er de ikke genkendt indenfor en periode på 14 dage tilfalder de Butik Loppen. Du har selv ansvaret for at din stand ser indbydende ud. I Butik Loppen går vi en oprydningsrunde om dagen, hvor vi vil gøre vores bedste for at din stand fortsat ser indbydende ud – der tages forbehold for travlhed. Følgende varer må ikke sælges: Fødevarer, alkohol, tobak, våben, pornografisk materiale, ulovligt kopierede produkter eller farlige produkter. Hvis denne regel ikke overholdes, forbeholder vi os retten til at fjerne upassende varer fra standende. Derudover er det et selvfølge, at du skal have fuld ejerskab over det du sælger på din stand. Det er ikke tilladt at bruge andre prislabels end dem som udleveres af Butik Loppen. Det er vigtigt at prismærkerne udfyldes med en letlæselig skrift og en tydelig pris. Overholdes dette ikke, risikerer du at miste et salg. Der må ikke ændres i prismærket – dvs. at hvis du vil ændre en beskrivelse eller en pris, skal prismærket fjernes og der påsættes et nyt. Det er ikke tilladt at reklamere på sin egen stand. Dvs. reklamer for privat salg fra egen adresse vil blive fjernet, samt fx visitkort, brochurer mm. Der er gratis bøjler til rådighed i Butik Loppen. Derudover er der mulighed for at lave sine egne manillamærker af genbrugsmaterialer samt leje af forskellige former for alarmer. Der må IKKE handles internt imellem kunderne i butikken, alt handel SKAL foregå gennem kassen.

ANSVAR
Solgte varer i Butik Loppen kan ikke returneres medmindre andet er aftalt. I Butik Loppen har vi mange tiltag for at undgå tyveri, herunder alarmer, videoovervågning og alm. årvågenhed. Butik Loppen er ikke erstatningsansvarlige i tilfælde af tyveri, brand, vandskade eller hvis en af dine varer skulle gå i stykker i din lejeperiode – det er fuldt ud på eget ansvar at have sine varer til salg i Butik Loppen. Dog er dine varer ofte dækket af egen indboforsikring, kontakt evt. dit forsikringsselskab for at vide mere.

UDBETALING
Butik Loppen udbetaler overskud fra salg hver 14. dag. Se datoerne for udbetaling under ”LOPPESTATUS” eller spørg i butikken.

FORTRYDELSESRET
Alle varer i butikken er købt som beset, dermed fraskriver du dig fortrydelsesretten ved køb af varer, medmindre andet er aftalt.

SIKKERHED
I Butik Loppen opbevares dine oplysninger strengt fortroligt. Vi samarbejder med politiet og SKAT hvis omstændighederne ligger til grund for dette. I øvrigt forbeholder vi os retten til at foretage ændringer og tilføje eventuelle tillæg til disse vilkår.